Webinar emne: Smerter og nedsat udholdenhed
Foredragsholder: Kis Holm Laursen
Dato: Onsdag den 2. juni, kl. 20.00-21.00
Hvem: Arrangementet er for medlemmer og pårørende (gratis, men kræver tilmelding)

Patientforeningen for XLH, arvelig rakitis inviterer til et online foredrag om smerter og udholdenhed og hvordan man bedre kan håndtere dette i hverdagen. Vi har fået fat i en rigtig kompetent foredragsholder, som kan gøre os alle klogere på emnet. Der vil være rig mulighed for spørgsmål og drøftelse. 

Tilmelding foregår via e-mail og bør ske senest d. 31. maj. Send blot dit navn og din e-mail til info@xlh-patientforeningen.dk og du vil modtage et link samt praktiske informationer om, hvordan man deltager. 

Information om emnet – Smerter og nedsat udholdenhed
Smerter og nedsat udholdenhed påvirker dine muligheder i hverdagen, både fysisk og psykisk. Det kan være en udfordring, at finde den rette balance mellem hvile og aktivitet.

Vi gennemgår hvad der sker i kroppen, når du har smerter og hvordan det påvirker din udholdenhed. Du får viden om, hvad du selv kan gøre for at lindre smerternes indvirkning og hvordan du kan arbejde med udholdenhed.
Du bør deltage i webinaret, hvis du lever med smerter eller nedsat udholdenhed eller har et barn eller pårørende med smerter. Du skal deltage, hvis du vil vide mere om hvad det betyder for dit nervesystem, og hvordan du kan arbejde med din smerteoplevelse og din udholdenhed. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Foredragsholder er Kis Holm Laursen, ergoterapeut og mor til en pige med svær knogleskørhed. Foredraget vil være med faglig viden, krydret med egne erfaringer.

Læs mere om Kis her: www.detunikkebarn.dk – Hun glæder sig til at møde jer til en time med fokus på smerter og nedsat udholdenhed og hvad det betyder for hverdagen.