Hvad er Hypofosfatasi (HPP)?

Hypofosfatasi er en medfødt arvelig sygdom, der medfører nedsat mineralisering af knogler og / eller tænder. Hypofosfatasi er en sjælden sygdom, der rammer ca. 1 pr. 300.000. Sygdommen viser sig meget forskelligt med forskellig sværhedsgrad og symptomerne kan vise sig allerede ved fødslen, hvor nogle nyfødte børn ikke er levedygtige, og nogle først udvikler symptomer i voksenalderen. Familiemedlemmer med samme genændring kan også have varierende sværhedsgrad af sygdommen.

Genetik og arvegang

Hypofosfatasi skyldes en ændring i ALPL-genet på kromosom 1. Der kendes >300 forskellige genændringer, der medfører hypofosfatasi. Genændringen kan nedarves autosomalt recessivt, hvor begge forældre er raske bærere og begge videregiver en kopi af det syge gen til barnet, der herefter med to syge ALPL-gener udvikler sygdommen, oftest de sværere former. Risikoen for at to forældre, der er raske bærere af sygdommen videregiver sygdommen til et kommende fælles barn er 25%. Sygdommen kan også nedarves autosomalt dominant, der oftest medfører de mildere former af sygdommen. Her har en forælder udviklet sygdommen, men hvor kun en kopi af det syge gen er nødvendig for at udvikle sygdommen. Der er i dette tilfælde 50% risiko for, at den syge forælder videregiver det syge gen til sit barn, som herefter vil udvikle sygdommen. Sjældent kan sygdommen opstå spontant hos fosteret i fosterstadiet, hvorefter man siger, at sygdommen er opstået ved en spontan nymutation.

Sygdomsmekanisme

Genet koder for enzymet ’non-tissue specific alkalisk fosfatase’ (TNSALP) og genændringen medfører nedsat aktivitet af enzymet. TNSALP findes i knogler, lever, nyrer og i tænder der er under udvikling. Enzymet er ansvarlig for omsætningen af uorganisk pyrofosfat. Ved nedsat aktivitet af enzymet ophobes pyrofosfat, der hæmmer knoglemineraliseringen. Ved knoglemineralisering bygges fosfat og calcium ind i den nydannede knogle. Når knoglemineraliseringen er hæmmet bliver fosfat og calcium ikke brugt tilstrækkeligt i knoglemineraliseringen og især fosfatindholdet, men også calciumindholdet i blodet kan blive for højt. Den hæmmede knoglemineralisering kan medføre bløde og buede knogler, hvorfor sygdommen kan ligne rakitis (engelsk syge) til forveksling. Desuden ses defekt mineralisering af tænder og tænderne kan løsnes fra tandbenet for tidligt, karakteristisk uden tandroden er resorberet.

Symptomer/kliniske (fysiske tegn) ved de forskellige undertyper af hypofosfatasi

1. Perinatal (fra 22 ugers graviditet til 7 dage efter fødslen) svær hypofosfatasi:
Denne type er den sværeste form og før enzym-behandling var muligt, døde disse børn enten ved fødslen eller efter få levedøgn primært pga. vejrtrækningsbesvær forårsaget af misdannelser af brystkassen og underudvikling af lungerne. Ofte udviklede disse børn også kramper forårsaget af vitamin B6 mangel.

2. Prænatal (før fødslen) benign (godartet) hypofosfatasi:
Allerede i fosterstadiet viser ultralydsscanningen korte og buede lange rørknogler. Disse kliniske fund bedres gradvist op imod fødslen og sværhedsgraden hos barnet kan variere fra infantile tidlige symptomer til at barnet ikke udvikler symptomer på sygdommen.

3. Infantil (fra fødslen til 1-2 års-alderen) hypofosfatasi:
Sygdommen er dødelig hos ca. 50%. Børnene syner normale ved fødslen og deres kliniske tegn udvikles senere i løbet af de første 6 levemåneder. Børnene har vejrtrækningsbesvær pga. affektion af brystkassen, knoglerne mineraliserer dårligt og børnene udvikler rakitislignende knogleforandringer og knoglesmerter. Forhøjet niveau af calcium i blodet kan medføre irritabilitet, trivselsproblemer med opkastning, dehydrering og forstoppelse. I sjældne tilfælde ses også vitamin B6 afhængige kramper. Her udover kan vækstzonerne i kraniet lukke for tidligt medførende deformering af kraniet. Børnene vokser dårligt og opnår lavere sluthøjde og mælketænderne løsnes og tabes for tidligt

4. Childhood, juvenil hypofosfatasi:
Her udvikles symptomer på sygdommen fra 6-måneder til 18 års-alderen. Tidlig udvikling af sygdomssymptomerne medfører de sværere former af hypofosfatasi. Typisk ses tab af mælketænder før 5-årsalderen som det første symptom.

5. Adult hypofosfatasi:
Symptomer på sygdommen udvikles oftest i løbet af voksenalderen, hvor smerter pga. stressfrakturer (knoglebrud uden traume), lav knogletæthed ved knoglescanning og langsom knogleheling ved brud kan ses. Ofte har der været tidligt tab af tænder og årlig tandmineralisering. Der kan udvikles slidgigtforandringer og forkalkninger, der hvor sener fæstner på knoglerne. Voksne kan opleve knoglebrud, smerter i led og knogler samt muskelsvækkelse.

6. Odontohypophosphatasia (involverer tænderne):
Hos disse personer ses kun tandmanifestationer, og undertypen repræsenterer den mildeste form for hypofosfatasi. Karakteristisk tabes mælketænderne for tidligt og de permanente tænder kan også løsnes. Her udover opleves også større risiko for caries (huller i tænderne).

Behandling

Kun til de sværeste former for hypofosfatasi (perinatal/infantil/juvenil- type) er der mulighed for at behandle med selve enzymet TNSALP, ’Asfosfatase Alfa’ (Strensiq^Ò). ’Asfosfatase Alfa’ er ikke godkendt til behandling af de mildere former for hypofosfatasi, hvortil der ikke er medicinske behandlingsmuligheder. Generelt anbefales tilskud af kalk og vitamin D ikke. Behandling med fysioterapi samt smertebehandling med f.eks. NSAID kan lindre. Vitamin B6 anvendes til behandling af vitamin B6 afhængige kramper.

Signe Sparre Beck-Nielsen, ph.d., Overlæge, Center for Sjældne Sygdomme, Skejby, Aarhus Universitetshospital
E-mail: sbeck-nielsen@dadlnet.dk kan evt. kontaktes ved behov for uddybende oplysninger