nyheder og begivenheder

Tak for et godt årsmøde 2025

af | 15. apr 2025 | Alle, Begivenhed, Nyt fra bestyrelsen

XLH, arvelig rakitis (XLH Danmark) vil gerne sende en stor tak til alle jer, der deltog i XLH Årsmødet 2025 lørdag d. 8. marts i Dokk1, Aarhus. Det var en fantastisk dag fyldt med inspirerende oplæg, faglig viden og ikke mindst muligheden for at dele erfaringer og styrke vores fællesskab. 

En særlig tak til vores oplægsholdere, den dygtige ortopædkirurg Mathias Bünger, Børneortopædkirurgisk sektion, Aarhus Universitetshospital, som delte sin ekspertise om behandling, forebyggelse og de udfordringer, som vores patientgruppe møder. Og til Signe Beck-Nielsen for altid at stille op og besvare spørgsmål og fortælle os om nogle af de nyeste danske forskningsresultater. 

Også en stor tak til Jens Liendgård fra Senior World, som lod os afprøve vores balance og viste os forskellige hjælpemidler. Endelig en tak til DokkX for den inspirerende rundvisning i velfærdsteknologi og hjælpemidler. Det var utrolig spændende at få indsigt i teknologier, der kan gøre hverdagen lettere. 

Sidst, men ikke mindst, tak til jer medlemmer for jeres engagement, gode spørgsmål og hyggelige samtaler i løbet af dagen. Fællesskabet i vores patientforeningen er noget helt særligt, og vi er glade for at kunne samles til arrangementer som dette. 

Se billeder fra dagen nedenfor, og hold øje med kommende aktiviteter. Vi glæder os allerede til næste år! 

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen, XLH, arvelig rakitis.

Arkiver